Eddy og hans søn, Junior, er på et hvalkigningskrydstogt. Junior spiller på sin mobiltelefon.
Er det hér ikke utroligt, Junior? Jeg er ivrig efter at se hvalerne!
Jeg blev færdig med det her niveau, og de dræbte mig aldrig! Det er utroligt!
Junior, stop nu med at spille! En hval hopper måske op over vandet når som helst.Junior ser på havet, og så fortsætter han med at spille.
Jeg ser ikke nogen hval.
Du skal være tålmodig og se på vandet!
Men jeg er næsten færdig med niveauet!
Jeg kan ikke tro på, at du er ligeglad med dét her.En kvinde begynder at tale til Eddy.
Min datter er også ligeglad med det her.Kvinden peger på sin datter, som også har travlt med sin telefon.
Jeg kan virkelig ikke forstå det. Da jeg var lille, kunne jeg rigtig godt lide at lave de her slags ting.
Også mig!
Jeg hedder Eddy.
Goddag, Eddy, dejligt at møde dig, jeg hedder Sofia.
Dejligt at møde dig, Sofia.
Kan du tro det? Vores børn er ligeglade med alt dét her.
Ja, børn nutildags ved ikke, hvordan man sætter pris på vigtige ting.En enorm blåhval hopper op bagved Eddy. Junior begynder at skrige.
Far! Far! Se!
Junior, jeg vil ikke vide noget om dit mobilspil.Endnu en hval hopper ud af vandet bagved Eddy og Sofia.
Mor! Du så det ikke!
Hvad?
Du så ikke hvalerne!
Nej!
Voksne nutildags ved ikke, hvordan man sætter pris på vigtige ting.