Influenzavaccinen
Eddy og hans søn, Junior, venter på lægen udenfor hendes kontor.
Hvorfor skal jeg have influenzavaccinen? Det vil jeg ikke!
Det ved jeg, søn. Jeg ved, at du er lidt bange.Men den her vaccine er nødvendig.Gør det ondt?Kun en lille smule, derfor skal du være modig.Men jeg ved ikke, hvordan man er modig!Tænk på hovedpersonen i dit yndlingscomputerspil. Hun er ikke bange for noget som helst, vel?Nej, for noget! Endda ikke for drager!Ser du? Jeg tror, at du kan være lige så modig, som hun er.Okay. Jeg vil ikke råbe eller græde.Lægen ankommer.
Goddag, Junior! Er du klar til vaccinen?Øh… Det tror jeg.Lægen åbner en skuffe og tager en nål ud.
Åh, nej! Far, hjælp! Dén nål er meget stor!Du har ret… Dén nål er meget stor.Læge, undskyld, men jeg tror ikke, jeg kan gøre dét her!Junior, jeg har en idé. Jeg giver vaccinen til din far først, så du kan se, at det ikke er farligt.Hvad? Jeg vil ikke have nogen vaccine.Hvorfor ikke?Fordi vaccinen er til Junior, ikke til mig.Du burde også få vaccinen, hr..Hvad så, far? Hvad er der galt?Øh… Dén nål er meget stor!Far, den vaccine er nødvendig. Du skal bare være modig, kan du huske det?Ja… Ja, jeg husker det…Lægen giver vaccinen til Eddy.
Åh!Lægen smider nålen i skraldespanden.
Jeg er færdig! Junior, planen virkede.Hvilken plan snakker hun om, Junior? Jeg forstår det ikke.Planen, lægen og jeg havde for at give dig influenzavaccinen, far.