Eddy er på skoledirektør Pernilles kontor på sin søn, Juniors, skole.
Normalt er Junior en perfekt elev: han er intelligent, venlig og høflig. Men… på det seneste opfører han sig dårligt.
Hvad? Hvad har han nu gjort?
Han tog en due til skolens kantine.
Hvor fandt han duen? Og… hvordan fangede han den?
Åh, og i sidste uge skilte han sin videnskabslærers stol ad.
Seriøst? Jeg vidste ikke, at han var i stand til at gøre dét.
Og ugen før dét fyldte han mit kontor med balloner.
Dét må have taget ham meget tid!
Er alting i orden derhjemme?
Jeg troede, det var… indtil nu.
Er det okay, hvis vi taler med ham sammen?Junior går ind på kontoret og sætter sig ned.
Junior, vi er meget bekymrede for dig.
Det er en af dé ting, som I har til fælles!
I kan også begge lide italiensk mad og fodbold.
Far, undskyld. Jeg ved, at der er en meget vigtig kamp lige nu i fjernsynet.
Ja, jeg ville virkelig gerne se dén kamp.
Det ville jeg også.
Vil I have, at jeg går? Jeg vil lade jeg være i fred, så I kan tale om fodbold?
Junior, vi skal tale om din opførsel.
I kan gøre det uden mig, og så kan I tale om noget andet, som I har til fælles, som… for eksempel… at I begge er enlige?
Hvorfor skal dét betyde noget?
Jeg tror, at jeg ved, hvad der foregår.
Junior, fik du dig selv ind i problemer med vilje, fordi du ville have, at jeg mødte din far?
Ja! I elsker begge at straffe mig, så I burde være sammen.